Vores historie

Et ekstraordinært univers af farver, kreativitet og leg. Trollbeads familien har designet smukke kugler siden 1976. Oplev hvordan seks små kugler udviklede sig til verdens første beads-on-bracelet koncept, som sidenhen har vundet indpas hos kvinder over hele verden. Kom med og følg vores rejse med materialer, håndværk og kreativitet af højeste kvalitet.

Vores historie

Den første Trollbeads

Historien om det originale og unikke Trollbeads startede i Danmark i 1976. Den første kugle var en lille kugle i sterlingsølv dekoreret med ikke mindre end seks ansigter. Kuglen var lavet på den måde at uanset, hvordan du drejede den så du et ansigt. Den blev designet af Søren Sølvsmed og solgt i hans fars smykkeforretning i indre København.

Den første kugle blev skabt i en tid, hvor det var moderne at have en sølvkugle på en lædersnøre omkring halsen. I stedet for at have kuglen hængende i en øsken, ville Søren have lædersnøren til at gå igennem selve kuglen. Senere hen begyndte Sørens søster, Lise, at sætte kuglerne på sølvarmbånd – én kugle på hvert armbånd.

The first Trollbeads store in Lyngby, Denmark
Vores historie

Kundernes ønske

Lise åbnede en ny smykkeforretning og en dag efterspurgte en kunde at få sat en ekstra kugle på sit armbånd. Butiksindehaveren var overrasket men fulgte kundens ønske. I det øjeblik startede Trollbeads historie.

I samarbejde med kunderne og efter deres ønske voksede kollektionen. Dette var opfindelsen og begyndelsen for det originale beads-on-bracelet koncept som i dag yndes over hele verden.

Vores historie

En voksende kollektion

I takt med at kuglerne blev mere og mere populære voksede kollektionen stødt og blev mere differentieret. Guld og perler blev introduceret og nye låse blev designet så det blev muligt for kunderne selv at tilføje og fjerne kugler uden at bruge værktøj.

I 2001 trådte de første glaskugler ind i kollektionen og siden hen har efterspørgslen vokset. Senere blev rav, ædelsten og kobber også en del af kollektionen. I dag kan du finde over 600 forskellige designs – hver eneste med sine egne unikke detaljer og historie.

The members of the Aagaard family
Vores historie

Familien først

Familie har altid været en vigtig del af Trollbeads og selv i dag designer og fremstiller medlemmer af den kreative Nielsen/Aagaard familie fortsat kugler til kollektionen. Frem til 2000 blev hvert eneste design fremstillet af et familiemedlem. Herefter har 10 kendte danske smykkedesignere været inviteret til at bidrage med deres design for at skabe større diversitet i kollektionen. Mange af designerne bidrager fortsat med kugler til kollektionen hvert år. Familien fortsætter med at designe nye kugler, men i dag bidrager mere end 90 internationale anerkendte designere til kollektionen og kuglerne bliver solgt i mere end 30 lande over hele verden.